Formål og præsentation
Formålet er:
Jeg - Else Bek Andersen - har startet denne dynamiske konsulentvirksomhed.
Jeg har samarbejde med en række konsulenter, som bl.a. fungerer som underleverandører.
Desuden har jeg sparringspartnere og supervisorer at trække på, når jeg eller vi ønsker nyt lys på problemstillinger.
Du kan læse om virksomhedens idé- og værdigrundlag og det familiesyn, der ligger til grund for vores aktiviteter.
Præsentation af:
Else Bek Andersen, f. 1955.
Jeg arbejder og tænker som proceskonsulent, uanset jeg har med coaching, personaletræning, familieterapi eller støtte at gøre. Et grundigt øje for processen fører bedst i mål.
Jeg har stor respekt for de dynamikker, der udspiller sig i relationer og i grupper. Især er jeg optaget af at hjælpe mennesker til at blive fri af destruktive samspilsmønstre og til at finde deres iboende ressourcer.
Jeg har stor glæde af at medvirke til konfliktopløsning i det enkelte menneske, i relationer og i grupper - stor glæde af at se mennesker blive fri, og blive sig selv, alene og sammen.
Erfaringer: Jeg har 1987 arbejdet med grupper og gruppedynamikker. Og siden 1996 med familieterapi, -rådgivning og behandling. Se evt. om familie her.
Jeg har ledelseserfaringer fra projektarbejder, som leder af familiebehandlingshus, som leder i en bo- og behandlingsinstitution indenfor socialpsykiatrien - og som selvstændig erhvervsdrivende.
Igennem årene har jeg lavet undervisning, supervision, relations- og gruppedynamisk udvikling med fagfolk. Desuden har jeg beskæftiget mig med familier med særlige vilkår, f.eks. med forældre med anbragte børn, familier med dødsfald, sindslidelse, kronisk sygdom, overvægtige / spiseforstyrrede mennesker og med voksne med psykisk lidelse.
Jeg er uddannet folkeskolelærer og socialpædagog. Har taget efter-uddannelser, bl.a. som ICC Coach, som oplevelsesorienteret familieterapeut og -rådgiver, som familiebehandler af afhængig-hed, som supervisor. Desuden Gruppeprocesser og relationsarbejde på gestaltterapeutisk grundlag, Lederudvikling, kurser indenfor almen voksenpsykiatri og familier med psykisk sygdom, gruppeprocesser og personligt lederskab, sorg og traume, samtaler med børn, supervision og gruppesupervision, udbrændthed, m.v.