Fokusområder
Vedrører hovedsageligt:
1. Familiedynamik, 2. Gruppedynamik, 3. Familier med psykisk sygdom og 4. Afhængighedsadfærd og -behandling - især i relation til overvægtsproblemer
1. Familiedynamik
Dynamik er et kraftfuldt udtryk, dynamik er kraftfuldt. Det er dynamikken i en familie også. I familien er måden de voksne forholder sig til dynamikken afgørende for børnenes trivsel og udvikling og for familiens trivsel og udvikling. Dynamikken i enhver gruppe handler om de forskellige samspil, der til enhver tid foregår mellem familiens eller gruppens forskellige medlemmer og o , hvordan disse samspil påvirker hinanden.
I enhver familie er der konflikter - man kan vælge ikke at se dem, at give en af parterne skylden, eller at tage konflikten alvorligt på en måde, hvor alle bliver vindere. Konflikter opstår mellem mennesker, og konflikter kan opleves hos en selv, når man skal vælge mellem 2 modsatrettede ønsker.
I ethvert samspil vil der ind imellem opstå konflikter – konflikter forstået som interessemodsætninger, og hvor ens følelser er involverede, man vil noget forskelligt eller har forskellige behov. Når de voksne tager godt vare på konflikterne, interesserer sig for hinanden, og det lykkes at bevare kontakten og kærligheden til hinanden, så giver konflikter mulighed for kontakt på et dybere plan. Børnene lærer altid af de voksnes måde at gøre tingene på.
Når samspillet bliver fastlåst, er der ofte et af familiemedlemmerne, der får eller selv tager skylden for de andres utilfredsheder. Dette er ikke godt for nogen af parterne, og det giver dårlige udviklingsbetingelser ikke for mindst børnene.
Dette giver sig ofte til udtryk som forældrenes særlige bekymring for deres barn, eller som en ubalance mellem forældrene, hvor den ene trækker sig fra familien.
I familier, hvor man oplever at have et "besværligt" barn, en forælder med psykisk lidelse, en forælder med eks. alkoholafhængighed, bliver det tydeligt at der er fastlåste eller destruktive samspil. I de selvsamme familier er der ting at gøre, så man igen oplever kærligheden og kontakten fylde i familien.
Nogle af kendetegnene i hhv. familiedynamik og gruppedynamik er enslydende.
Se også terapi og rådgivning.
2. Gruppedynamik
Når samspillet i gruppen fungerer godt, betyder det, at alle i gruppen tager vare på sig og med opmærksomhed på hinanden, at man tager både personlige og socialt ansvar. Hvis én i gruppen fylder meget, er der en anden, der fylder lidt. Og omvendt. Samspillet risikerer at blive fastlåst, men hjælper man den, der fylder lidt til at fylde mere, hjælper man samtidig den, der fylder meget til at fylde mindre.
I en velfungerende gruppe opstår der hele tiden ubalancer mellem gruppemedlemmerne - og i en selv. Disse ubalancer opleves ofte som konflikter. Når man er parat til at tage ansvar for sig selv og for det, der foregår i gruppen, har man god mulighed for at nå et lag dybere i kontakten med hinanden. Gruppen udvikles og relationerne i gruppen udvikles.
Hvis dynamikken bliver fastlåst – hvilket den gør i mange personalegrupper, fordi man ikke har for vane at tage ansvar for egen smerte ved konflikten. I stedet gør man det, at man giver én i gruppen ansvaret for konflikterne, for mislydene. Man udpeger sig en syndebuk - i eller uden for gruppen. Stemningen i en sådan personalegruppe er ikke befordrende for den faglige udvikling på stedet. - Så er der god grund til at hente hjælp – for at blive dygtigere til samarbejdet, og for at hente læring og faglig udvikling af konflikten. Se også Grupper.
3. Familier med psykisk sygdom
Familien er det sted, enhver af os lægger mest energi og mest af os selv. - Her har vi drømmen om og mulighed for at få det, vi har mest brug for. - Ofte oplever en eller flere i familien dog, at det ikke fungerer sådan. Man tror, det ikke er muligt - man har prøvet og uden held.
Når én i familien har fået eller har haft en psykisk sygdom eller psykisk lidelse, ændres vilkårene i familien. For børnenes vedkommende sker der på flere måder det samme, som når ens forældre bliver skilt eller en forældre dør: verden bliver et usikkert sted at være. De oplever sorg og tab. For de voksne sker der ofte det, at den, man havde giftet sig med nu opleves som en anden.
Alle forsøger at gøre det bedste og det mest hensynsfulde. Derfor taler man ofte ikke om de følelser, forandringerne afstedkommer. Alle føler skyld og ingen taler om det – derfor ved man heller ikke om hinanden eller måske sig selv, at følelsen af skyld tynger.
Familier med psykisk sygdom eller psykiske lidelser har ofte brug for hjælp til fortsat at være en familie i trivsel eller til at komme til at fungere bedst muligt med det vilkår at have en psykisk syg forælder. Dette sker først og fremmest ved at bryde tavsheden, at slippe skylden og finde et passende ansvar.
Min erfaring med familiesamtaler er, at når vi først får begyndt at tale sammen, så sker der forandringer, man ikke havde drømt om, bl.a. en ny oplevelse af nærhed til hinanden og værdi for hinanden i familien, og f.eks. et sundere aktivitetsniveau.
Børnene i familien har oftest nemmere ved at tale, mærke og være tilstede i samtalen – og således få mere af det, de har brug for, når der er en udenforstående og én, der også kan tage sig af forældrene, hvis de skulle blive kede af det eller vrede.
Ud over familiesamtaler tilbydes
- børnegrupper for børn og unge·
- familiegruppe for familier·
- undervisning og træning af fagfolk
Se også Foredrag og undervisning.
4. Afhængighedsadfærd og -behandling
Hver og én af os har udviklet afhængighedsadfærd. Ord som overlevelses- eller forsvarsstrategi er mere kendte. Nogle af disse adfærd har flere negative end positive konsekvenser.
Når der er flest negative konsekvenser for en selv, ens familie, ens helbred, ens arbejde, økonomi, m.v., så er der god grund til at hente relevant hjælp for at slippe sin afhængighedsadfærd – uanset den viser sig som overspisning, for stort alkoholforbrug, undgåelse af vrede, hensynsfuldhed (-betændelse) eller andre adfærdsmønstre, som hindrer en dybere kontakt. Når en voksen / en forælder i familien har udviklet en afhængighedsadfærd med flest negative konsekvenser, er det ganske sikkert, der er en anden forældre, der har udviklet en afhængighedsadfærd, der matcher. Man er to voksne om at tage ansvaret for stemningen og for kontakten i familien.
Afhængighedsbehandling vil altid være en relationsbehandling, fordi afhængighedsadfærden viser sig og har sin funktion i relationen.
- Mange overvægtige lever med at det bare er sådan, måske taber de sig, måske ikke. Måske er der en genetisk årsag til fedmen, måske andre forhold. Men en del af overspisningen handler sandsynligvis om en overlevelsesstrategi, en trøstespisning, en afhængighedsadfærd, og i så tilfælde vil man have mulighed for at arbejde med afhængigheden og derved udvikle større kvalitet i ens relationer. - Afhængighedsadfærd viser sig typisk hver gang en konflikt nærmer sig - og dermed også muligheden for en dybere kontakt.